Kortforsyningsseminar 2013

 

Årets Kortforsyningsseminar holdes onsdag den 17. april 2013

– sæt kryds i kalenderen allerede nu

- program og tilmelding senere

De frie data er over os og bliver også temaet for årets Kortforsyningsseminar. Vi skal høre om og diskutere erfaringer med brug af frie data ud fra såvel et dansk, som europæisk perspektiv. Prof. Robert Barr, som har kæmpet for frie data i Storbritannien i mange år, og som sidder med i ”The Advisory Panel on Public Sector Information” og ”Open data Users Group” kommer og giver sit syn på frie data. Der bliver også mulighed for at høre Peter Brodersen fra Korruption, der bl.a. står bag Findvej.dk, og som har erfaringer med sammenspil og dataudveksling mellem græsrodsarbejde og myndigheder.

Om eftermiddagen vil vi have fokus på hvilke data der er stillet frit til rådighed, hvordan de kan hentes og helt konkrete eksempler på hvordan de kan anvendes. Vi skal også have en paneldebat om, hvordan vi sammen får succes med de frie data.

Vi vil også have indlæg med konkrete tips og tricks, og indbyder i den forbindelse deltagerne til at melde problemstillinger ind som ønskes drøftet. Mere om dette senere.

Hold øje med Kortforsyningens hjemmeside, som vil samle informationer om årets seminar. På hjemmesiden kan du tilmelde dig nyhedsopdateringer via e-mail, twitter eller RSS, så du automatisk får besked, når der er nyt.

Vi glæder os til at se dig i Center for Ledelse,

Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø.

 

Venlig hilsen

Mads Bjørn-Møldrup

________________

08 februar 2013