Brugertest

Vil du være med til at påvirke udviklingen af Dataforsyningen?

En vigtig del af udviklingen af Dataforsyningen er løbende at få dine input, så vi udvikler den rigtige løsning. Derfor vil vi gerne invitere dig til at deltage i vores brugertest.

Tænke-højt test

I forbindelse med delleverancerne afholdes en række tænke-højt test. Det er nemt at være med til at teste, det kræver ingen forberedelse. Det eneste du skal bidrage med er en ½ time af din tid, og lysten til at tale højt om det du ser på skærmen. 

Vi vil løbende invitere til Tænke-højt test blandt de brugere, der har sagt ja til at SDFE kan tage kontakt i forbindelse med brugerundersøgelser. Ønsker du ikke at modtage invitationer til brugertest og tilfredshedsundersøgelser, kan du altid afmelde dette under fanen Nyhedsbreve på Kortforsyningen - min side.

Hvordan foregår en Tænke-højt test
Brugertesten afholdes som et Skype møde, hvor du vil blive præsenteret for en klikbar prototype. Prototypen er en foreløbig udgave af løsningen, hvor vi kan demonstrere og teste idéer til funktionalitet og brugerrejser inden de implementeres på Dataforsyningen.dk

Formålet er at få din feedback til prototypen: fungerer den som du forventer, kan du finde det du skal bruge og er der de informationer du har brug for.

Brugertesten er en test af prototypen og ikke af dig, din viden eller kompetencer, så der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Online brugertest

Har du ikke tid eller lyst til at deltage i en tænke-højt test, kan du i stedet deltage i en online brugertest. Det tager kun 3 minutter og gennemføres i en browser - bemærk denne brugertest fungerer i på mobile devices :)

Start Brugertest

Bemærk din deltagelse er anonym, hvis du går videre til brugertesten, vil sitet du kommer til sætte én eller flere cookies på din computer således du kun kan gennemføre testen én gang. For hver brugertest registreres alene: svar og klik der gives i løbet af testen, tidspunkt for gennemførelse samt et fortløbende id-nummer.