Quick Ortofoto - frie data

Kortforsyningen er klar med udstilling af Quick Ortofotos, kun 6 uger efter de landsdækkende fotograferinger blev afsluttet. Siden 2015 har SDFE distribueret Quick Ortofotos til kommunerne, bl.a. til brug for GeoDanmark-dataproduktion. Fra i år bliver wms-tjenesten til fri brug, så alle kan få glæde af de tidlige, men endnu ikke geometri- og farvekorrigerede billeder.

Quick Ortofotos udstilles som et lag i WMS-tjenesten "orto_foraar_temp". Se webtjenestelisten.

Quick Ortofotos er et landsdækkende ortofoto-produkt, hvor hurtig udstilling prioriteres fremfor nøjagtighed og farver. Ortofotos er stikprøve-kontrolleret for geometri, som viser at de holder en nøjagtighed på bedre end 2 meter i måle- og placeringsnøjagtighed. SDFE forventning er at Quick Ortofotos generelt ikke vises med en dårligere nøjagtighed end 4 meter i måle- og placeringsnøjagtighed. 

Ouick Ortofotos suppleres med godkendte endelige ortofotos, når de modtages fra eksterne producenter, og bliver godkendt i SDFE, hvilket sker løbende i perioden august til oktober. Godkendte endelige ortofotos er i modsætning til Quick Ortofotos kontrolleret for nøjagtighed bedre end 30 centimeter i måle- og placeringsnøjagtighed, samt tilpasset til et homogent farveudtryk.

Hvis du har spørgsmål til brug af tjenesten, kan du kontakte supporten - e-mail: support@sdfe.dk, telefonisk: 7876 8792

________________

04 juli 2017